Blood Tiger
Liljer har opnået en unik stilling i mange kulturer, kun matchet af rosen. Uanset om den er plantet som vildtvoksende i naturhaven, i staudebedet eller i en potte i gårdhaven, gøren liljen altid indtryk.
Nogle liljer har oprette,
flotte blomster - af og til med kraftig duft - mens andre får nikkende blomster med en egen underfundig appeal.
Liljer er flerårige løgvækster. Liljeløget består af kompakte løgskæl, der er modificerede
blade, som indeholder stivelse. Nogle er små som marmorkugler, andre er store som en håndbold. Løgskællene udgår fra en basalplade, hvis udformning kan være forskellig.
Liljer har ofte oprette stængler, men
de bøjer sig efter lyset, så plant dem, hvor de får lys fra alle sider.
Bladenes form kan variere fra små græslignende til langovale. Enkelte liljer har bladene arrangeret i rosetter op langs stænglen.
Blomsten
er dannet af 6 kronblade. Den kan have skål-, trompet-, tragt- eller turbanform. Nogle skålformede blomster har kronbladene let tilbagebøjede, så de ligner stjerne. Blomsterne kan være ensfarvede både ind- og udvendig,
men ofte findes en anden farve i såvel svælget af blomsten som udvendig, og internsisteten af pletter kan også variere. Nogle liljer har en anden farve midt på hvert kronblad, så de ropstår en stribe. Hos de orientalske
liljer er den oftest gul og kaldes derfor guldbånd. Både striberne og pletterne skal sansynligvis være med til at tiltrække insekter
Hos mange liljer er de rudvækster centralt på kronbladene. De kaldes papiller og
kan have en anden farve. De virker formentlig som parfumespredere, idet de øger fordampningsarealet for blomstens duft.
Blomsternes farve varierer fra hvid, pink, rød og gul til orange. Der findes ikke noget gen for for blå farve
hos liljeslægten. Pletterne kan variere fra en mørkere toning af hovedfarven på blomsten til brune, grønne, røde eller puråursorte.
Mange liljer har en berusende duft, og enkelte bliver brugt i parfume. Asiatiske
liljer har en meget svag duft, som bedst opfattes om aftenen. Visse liljer dufter direkte ubehageligt.
Antallet af blomster kan variere fra 1-50 eller mere pr. stængel. Blomsterstænglerne kan have forgreninger, så antallet af blomster
øges med såkaldte sekundære og tertiære blomster, hvilket forlænger blomstringstiden. Dette ses især hos de asiatiske liljer, hvor der kan opnås en hel pyramide af åbne blomster
Der findes godt 100 liljearter
og mere end 8.000 navngivne hybrider, vil der være mulighed for enhver haveejer uanset forhold, at kunne finde nogle passende liljer.
Liljer kan dyrkes under forskellige betingelser. De finder sig lige godt hjemme om vi taler om en lille byhave
eller en stor park. Liljer kan dyrkes blandt buske, i staudebedet eller i den "vilde" naturhave.
Liljer trives godt med andre planter. Grunden hertil er, at liljer helst vil have deres rødder i skygge og blomsten i fuld sol.
Liljesæsonen
strækker sig fra det tidlige forår til begyndelsen af efteråret