Der findes næppe mere imponerende blomster end de krydsninger som er fremkommet ved at krydse L. Speciosum, L. Auratum, L. Japonicum og L. Rubellum samt lignende liljearter og deres hybrider.
Den første
navngivne orientalske hybrid L x Parkmanii stammer tilbage fra 1869 og var eb krydsning mellem L. Speciosum og L. Auratum.
De Orientalske hybrider får store duftende blomster, store blade og længere holdbarhed som afskårne
blomster end alle øvrige liljer.
De er dog samtidig lidt dyrere i indkøb end f.eks. de Asiatiske, hvilket skyldes den lange periode fra såning til liljen kommer i blomst.
De orientalske hybrider deles ligeledes
op i 4 grupper, men det kan dog være endog meget vanskeligt at afgøre hvilken gruppe en given lilje tilhører, da grænserne er meget mindre klare end hos f.eks. Trompet- og Aurelianhybrider.
Division
7.a. Trompetformede ( ikke rigtig trompetformede. Kronbladene
bøjer sig fremad som en kugle før de udvider sig som en trompetmunding
)
Eksempler er: ● Alliance ● Joy
● Mr. Sam
Division 7.b Kugleformede ( kronbladene bøjer sig fremad og danner en
hulning
omkring frugtknuden – dog ikke i udpræget grad )
Eksempler er: ● Casa Blanca ● Belle Epoque
● Red Dragon
● Royal Class
● Santa Barbara ● Northern Carillon
Division 7.c Flade blomster
Eksempler er: ● Mona Lisa ● Stargazer ● Expression
● Acapulco
Division 7.d Bagudbøjede blomster
Eksempler er:
● Black Beauty ● Omega ● Little Joy ● Sans Souci