Liljer - Division 1 - 6

Bergamo

   Der findes flere tusinde registrerede og navngivne liljehybrider, og der kommer hvert år mange nye til.

 Hybriderne klassificeres i 8 divisioner, der er dannet med hensyntagen til deres afstamning, geografiske oprindelse og blomsterform.

Derudover findes der en 9. division, der består af de oprindelige arter / vildliljer.

 De nemmeste hybrider findes i divisionerne 1 og 2, men også hybrider fra divisionerne 6 og 7 og efterhånden også 8 har stor betydning.

De 8 divisioner er:

Division 1      Asiatiske hybrider

Division 2      Martagon hybrider

Division 3      Candidum hybrider

Division 4      Amerikanske hybrider

Division 5      Longiflorum hybrider

Division 6      Trompet ( Aurelian ) hybrider

Division 7      Orientalske hybrider

Division 8      Hybrider, som ikke kan indpasses i de andre divisioner

Division 9      Vildliljer – arter

Asiatiske hybrider er opstået ved krydsninger mellem asiatiske liljer og deres hybrider. Det er de liljer, der oftest ses i haverne.

De er hårdføre, nøjsomme og holder af fuld sol.

De trives i al god og veldrænet havejord.

I denne gruppe findes opadvendte, udadvendte og mere eller mindre hængende blomster.

De er generelt mindre end andre liljetyper.

Også blomsterne er mindre, men findes til gengæld i mange forskellige farver og med en let duft.

Planten har en forholdsvis korte stilke og et overflod af korte indsnævrede blade.

Disse hybrider blomstrer hurtigere end andre liljetyper og er generelt billigere i indkøb.

Som afskårne blomster holder de relativt kort.

 I begyndelsen af 1950’erne kom der fra Oregon en række af nye hybrider. Disse kaldes under ét for Mid-century-hybrider.

Senere er kommet andre grupper af krydsninger som. F.eks. Harlequin- og Fiesta-hybrider. En forholdsvis ny type er Brushmark, som på hvert kronblad har en stor plet, som ligner et penselstrøg. Den findes med flere farver og sortsnavne.

 Der er – og kommer stadig – flest af de asiatiske hybrider.

Kendetegnet for Division 1 a er de opadvendte blomster.

Her er nogle eksempler på Division 1 a:

Kendetegnet for Division 1 b er de udadvendte blomster.

Her er nogle eksmpler på den gruppe:

Kendetegnet for den sidste gruppe i Division 1 er de hængende blomster:

Red Russia

Martagon hybrider er krydsninger mellem L. Martagon, L. Hansonii samt lignende liljer ( f.eks. L. Tsingtauense og L. Distichum )

Sammenlignet med de Asiatiske hybrider er Martagon hybriderne en meget lille gruppe.

De er langlivede og nøjsomme, tåler fuld skygge og kan trives i næsten alle jordtyper.

Det faktum, at der fra såning til blomstring går op til 7 år, gør denne gruppe lidt mindre attraktiv.

De deler sig langsomt og foretrækker at stå urørte i årtier.

Det er lette planter, der blomstrer i juni-juli.

Martagon hybriderne har nedhængende, tilbagebøjede, plettede blomster.

De er meget fine haveliljer, men kan være svære at opdrive bortset fra den almindelige L. Martagon.

Er krydsninger mellem L. Candidum, L. Chalcedonicum og andre europæiske arter. En lille gruppe med turbanformede blomster, af og til duftende.

De har sjældent stængelrødder og trives i både sol og delvis skygge.

Milden Red Ball

Krydsninger mellem amerikanske liljer og deres hybrider.

De første grupper, de såkaldte Bellingham hybrider, holdt deres indtog i 1930’erne. Senere blev de fulgt op af andre grupper af krydsninger.

De bliver ca. 150 cm. høje. De tåler megen skygger.

De fleste Amerikanske hybrider har gule til orange og orangerøde turbanblomster med pletter. Bladene sidder i rosetter langs stængelen.

White America

En liljeart de stammer fra Japan og Taiwan.

En lille division krydsninger mellem L. Longiflorum og L. Wallichianum, L. Neilgherrense, L. Formosanum, L. Philippinense, og andre

Liljen bliver op til 1 meter høj.

Liljen har store hvide aflange tragt- til rørformede blomster. Den har en meget kraftig parfumeret duft, der udnyttes i parfumeindustrien.

Liljen blomstrer i juli måned.

Både L. Longiflorum og hybriderne har en lang historie som snitblomster til afskæring og som pottekultur.

Det er hybrider som ikke er vinterhårdføre i Danmark.

Men de er rigtig flotte i en krukke på terassen, hvis blot man husker at få dem taget ind og stillet et frostfrit sted om vinteren.

 Det er kraftige planter der ofte bliver mellem 1-2 meter høje.

De blomstrer i juli-august og kræver en kraftig havemuld og rigelig gødning. Mange af disse hybrider dufter meget stærkt men behageligt

De fleste har stængelrødder.

Gruppen er delt i 2 dele:

►     Den ”racerene” som stammer fra trompetarter og deres hybrider som f.eks.

         L. Regale, L. Leucantheum, L. Brownii med flere.

Eksempler herpå er:

                                   ●  L. Imperiale

►     Den anden del er hele den række af liljer hvor trompetarter er krydset med

         L. Henryii. ( der er det modsatte af trompetformet ).

         Disse kaldes Aurelianhybrider.

Denne grupper opdeles igen i 4 undrgrupper:

Division 6.a               Trompetformede blomster

Division 6.b               Kugleformede blomster

Division 6.c                Flade blomster

Division 6.d               Blomster med tydelig tilbagebøjede kronblade